Få kærlige råd & vejledning til at se lyset for enden af tunnelen

with Ingen kommentarer
NYT TEMAFORLØB OM KONFLIKTER OG KRISER i Skt. Nikolai Kirke
Vi møder alle ting i livet, der kan ende i konflikt. Nogle konflikter kan vi løse selv, men andre ligger og ulmer, og vi bruger energi på dem. Energi der i stedet kunne bruges på noget bedre. Derfor har jeg i samarbejde med sognepræst Nana Schiøtt Hansen skabt dette temaforløb for en lille gruppe voksne, der har konflikter og kriser tæt inde på livet, og som vil dele deres historie med andre i trygge og fortrolige omgivelser.

Det er åbent for alle, som er berørt af konflikter eller kriser. Jeg leder forløbet, og du får kærlige råd og vejledning til at gøre noget ved din situation og se lyset for enden af tunnelen.

For i grupper kan der ske noget magisk, opløsende og forløsende. Når vi hører andres fortællinger, får vi nye vinkler på vores egen situation og erfarer, at vi ikke står alene med vores problemer.

Du er velkommen, hvis du er klar til at arbejde med dig selv og dine problemer.

Temaforløbet starter i september og forløber over fire gange sammen med en hyggelig en afslutningsaften i kirken og efterfølgende hygge i Sortebrødre klosteret.

Sted: Sortebrødre klosteret, Klosterstræde 7 (der er også indgang fra kirkesiden).

Tilmelding: Kontakt sognepræst Nana Schiøtt Hansen på telefon 2030 3890 eller pr. e-mail nsw@km.dk.

Få flere oplysninger om dette forløb i Skt. Nikolai Kirke

 

Mit foredrag om Helterejsen 

Mandag d. 27. august kl. 19-21 holder jeg mit foredrag om Helterejsen i Sortebrødre klosteret. Her fortæller jeg min historie om at komme igennem en stor livskrise.

Det er en del af opstarten på gruppeforløbet, men det er også for dig, der ikke skal deltage i selve forløbet.

Alle er velkomne.

Send mig din kommentar