På søndag 18. marts kl. 10.00 prædiker jeg og er med til at lave gudstjenesten i Ugerløse Kirke.

with Ingen kommentarer

Jeg vil synge solosange, fremsige dagens tekster og holde prædiken.

Dagens tekst er Marias bebudelses dag 2. tekst-række, som handler om dagen, hvor Maria får beskeden, at hun skal føde Jesus, Guds søn. Hvilken betydning kan det budskab have? Kom og hør mig fortolke det ind i vores liv anno 2018.

Og hvorfor nu det? Jo, fordi jeg gennem mit coacharbejde mere og mere oplever, at mange af de problematikker og emner som mennesker kommer med, er livsvilkår, der står fint beskrevet i “den gamle bog”, bibelen. De gamle tekster, lignelser og så videre, har en dybere mening. Vi kan måske bare have lidt svært ved at forstå og overføre disse til vores liv i dag, både på grund af sprogbruget og formuleringen og de til tider kryptiske fortællinger.

Men det er jeg, sammen med sognepræst Sara Mikaelsson, ved at sætte lidt fokus på. Det er nemligt muligt at forstå det og finde ro i sit liv, hvis man tør hengive sig til den “livskraft”, som vi kan støtte os til i de gamle skrifter og i kirkens rum. Jeg har selv, de senere år, fundet mange formuleringer og spændende passager i “den gamle bog”, som understøtter den, jeg er i dag.

Kom og støt op om min første gudstjeneste i mit samarbejde med sognepræst Sara Mikaelsson. En spændende opgave og stor ære.

Billedet er fra min første gæsteprædiken 29. oktober 2017.

Send mig din kommentar